Der vokser masser af friske, smagfulde og spiselige urter ved Vadehavet. Du kan f.eks. finde strandvejbred, strand-trehage og kveller, som du f.eks. kan sylte eller bruge i salat eller marinade. Har du svært ved at kende forskel på urterne, kan du med fordel tage med på en af de mange guidede ture, hvor du kan lære om urterne og hvordan de kan bruges i madlavning.